Vi vil udvikle vores vingård til et oplevelsescenter
”Vi kan allerede mærke, at der kommer flere besøgende”.
Små 12 km fra Næstved ligger vingården Vesterhavegaard, der drives af Jesper Rye Jensen. Vesterhavegaard anses for at være Danmarks bedste vingård og har vundet flere priser og anerkendelser fra udlandet. Men ambitionerne går længere end det. Meget længere.
I starten af 2019 fik Jesper Rye Jensen kontakt med TourismeX, et vækstnetværk bestående af Danske Regioner og Wonderful Copenhagen. TourismeX udvælger og støtter virksomheder med potentiale til at styrke den regionale turisme, og her passede Vesterhavegaarden perfekt ind.
Wonderful Copenhagen anbefalede Bent Hadler
I samarbejde med TourismeX besluttede Jesper Rye Jensen at inddrage Bent Hadler i udviklingsprocessen. Jesper havde overværet et foredrag som Bent Hadler holdt om udvikling af virksomheder inden for attraktions- og turistbranchen, og var ikke i tvivl om, at Bent var den rette mand. ”Der er ikke mange med den erfaring og pondus indenfor branchen, hvilket Wonderful Copenhagen da også bekræftede”, siger Jesper Rye Jensen.
Fra vingård til oplevelsescenter
Jespers ambitioner var – og er – på plads: ”Vi vil udvikle vores vingård til et oplevelsescenter indenfor vores område”.
Bent Hadlers indgang til opgaven gik gennem dialog, brancheerfaring og analyse af data, til en skræddersyet handlingsplan som Vesterhavegaarden kan bruge som styringsværktøj de kommende år.
”Bent har styret hele forløbet fra dag ét”, siger Jesper og fortsætter: ”han siger heldigvis altid tingene ligeud og uden omsvøb. Det her er du nødt til gentænke, det har skal du overveje, det her skal du fokusere på. Hele tiden relevante spørgsmål som bringer os videre”.
Flere besøgende
Samarbejdet med Bent Hadler har givet Vesterhavegaard en ambitiøs og realistisk drejebog – andre ville måske sige forretningsplan – for hvilke nye og gamle aktiviteter der skal fokuseres på, hvor ressourcerne skal komme fra, hvad målet er osv.
Helt konkret har arbejdet i første omgang betydet en mere systematisk og målrettet markedsføring. ”Og allerede nu kan vi mærke, at vores markedsføring er blevet styrket og at der kommer flere besøgende”, slutter Jesper Rye Jensen.
En ambitiøs og realistisk forretningsplan
Af nye aktiviteter lidt længere inde i drejebogen, står bl.a. etableringen af en vinklub, gourmet middage med lokalt islæt og ikke mindst planlægningen af et luksus shelter til både familier og firmaer.
Alt sammen aktiviteter som i samarbejde er blevet analyseret, beskrevet og vurderet som realistiske. For som Bent Hadler siger: ”Planer er jo blot et håb hvis de ikke bliver udført. Manglende eksekvering er den største fjende for gode resultater.”